Bill Gates: AI bliver enten den største udligner eller den værste uretfærdighed

Bill Gates har hidtil beskrevet sig selv som AI-optimist med forbehold. Den beskrivelse holder ikke længere. I et essay på sin hjemmeside den 26. august skriver han, at overgangen til AI-æraen bliver en af de mest turbulente perioder i menneskehedens historie — og at vi ikke forbereder os på den.

Hans gennemgående formulering: AI bliver enten den største udligner, der nogensinde er opfundet, eller den værste kilde til uretfærdighed. Hvilken af delene afgøres af de valg, der træffes nu.

Hvorfor han mener, det er anderledes denne gang

Tidligere teknologiske spring flyttede folk fra én slags arbejde til et andet, men det nye arbejde byggede stadig på menneskelig tænkning. AI kan erstatte selve tænkningen. Og hvor pc'en tog tyve år om at ændre arbejdslivet — der skulle skrives software, priserne skulle falde, folk skulle lære værktøjerne — kører AI på de apparater, folk allerede har, og betjenes på almindeligt sprog. Vi skal ikke tilpasse os den. Den tilpasser sig os.

Tre bekymringer

Varige jobtab. Især i den nederste og mellemste ende, mens de nye stillinger kræver færdigheder, der tager år at tilegne sig. Gates henviser til forskning fra Stanford, der finder faldende beskæftigelse blandt unge i de mest udsatte fag — men ikke blandt deres ældre kolleger. Han venter, at robotter breder forstyrrelsen til det fysiske arbejde inden årtiets udgang.

Stærkere skurke. Oplysninger om våben og skadelig kode har ligget på nettet i årevis, men AI gør det langt lettere både at finde dem og handle på dem. De dygtigste sikkerhedsfolk, han kender, er bange for de næste år, fordi angriberne får nye evner hurtigere, end forsvaret kan lukke hullerne.

Børn og menneskelige relationer. AI-ledsagere er altid tilgængelige, bliver aldrig vrede og skubber aldrig nogen ud af deres komfortzone. Gates skriver, at han næppe selv havde gjort det hårde arbejde med at lære sociale færdigheder som barn, hvis en sådan ledsager havde været der. Han peger også på, at tungere AI-brug i undersøgelser hænger sammen med mindre kritisk tænkning — på det dårligst tænkelige tidspunkt, midt i deepfakes og skræddersyet misinformation.

Tre forslag

1. Nye institutioner, nationalt og internationalt. Ingen nuværende myndighed er bygget til noget, der på én gang rører ved beskæftigelse, uddannelse, skat, energi, valg, sundhed, finanssystemet og forsvaret. Han sammenligner med den omorganisering, USA foretog efter 11. september — som blot handlede om én funktion.
2. "Human Reserved" — arbejde forbeholdt mennesker. Roller vi som samfund beslutter ikke at automatisere, selv når maskinerne kan. Han henter eksemplet fra sin fars sidste år med alzheimer, hvor plejerne forstod ham, også når han ikke selv kunne sige, hvad han manglede. Navnet er valgt med tanke på naturreservater: steder hvor man godt kunne bygge, men lader være.
3. Beskat AI og robotter. En arbejdsgiver betaler skat af en medarbejders løn, mens en robot kan afskrives som en driftsudgift. Systemet skubber altså mod at udskifte mennesker. En afgift ville bremse det en smule og skaffe penge til efteruddannelse og et stærkere sikkerhedsnet. Gates foreslog det samme i 2017 og blev dengang mødt med undren.

Han er ikke pessimist

Essayet bruger lige så megen plads på gevinsterne: hurtigere forskning i sygdomme og ren energi, rådgivning til landmænd i fattige lande, hjælp til at komme igennem det offentliges papirarbejde, og lærere der får tid til den enkelte elev. Pointen er, at intet af det sker af sig selv — og at det ikke bør være AI-virksomhederne, der beslutter det. Det hører hjemme i en demokratisk proces.

Læs hele essayet hos Gates Notes.