Hackerne bliver flere og bedre — sådan gør du dig selv til et sværere mål

Truslen er ikke længere noget der rammer de uheldige. Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderede i november 2025 truslen fra cyberkriminalitet mod Danmark som MEGET HØJ — det højeste niveau på skalaen, og ufændret siden året før.

Tallene bag er til at tage og føle på:

• 274.000 danskere blev udsat for digital svindel i 2024. Året før var tallet 189.000 — en stigning på 45 procent på ét år.
• Fire ud af ti ofre blev snydt mindst to gange. Er man først havnet på en liste, bliver man prøvet igen.
• Gennemsnitstabet var 3.300 kr. ved snyd med onlinehandel, 5.900 kr. ved misbrug af betalingskort og 13.500 kr. ved kontaktbedrageri — hvor enkelte mister flere hundrede tusinde.
• Globalt blev 7.551 organisationer ramt af ransomware fra april 2025 til marts 2026, en stigning på knap 25 procent. Marts 2026 var den værste enkeltmåned nogensinde målt.

Og det bliver ikke nemmere. World Economic Forums cybersikkerhedsrapport for 2026 viser at 47 procent af organisationer allerede har oplevet deepfake-angreb, og at 77 procent melder om stigende phishing og svindel. Den falske mail med stærk accent og stavefejl er fortid — nu taler svindleren flydende dansk med din chefs stemme.

Det du selv kan gøre

Minimér dit digitale aftryk. Hver konto du opretter, er et sted dine data kan lække fra. Slet konti du ikke bruger, luk gamle profiler, og tænk over hvad du lægger offentligt tilgængeligt — fødselsdato, arbejdsplads, familierelationer og ferieplaner er præcis de brædder svindleren bygger sin historie af.

Hold det vigtigste på en disk der ikke sidder i maskinen. Ransomware krypterer alt hvad den kan nå — også den eksterne disk du har glemt at tage ud, og den skydrev der synkroniserer automatisk. Private dokumenter, billeder og regnskab bør ligge på en disk der kun tilsluttes når du bruger den. Den klassiske regel holder stadig: tre kopier, to forskellige medier, én af dem et andet sted.

Brug passkeys eller en adgangskodemanager. Genbrugte kodeord er den enkeltfejl der koster flest mennesker mest. En manager giver dig et unikt, langt kodeord til hver tjeneste uden at du skal huske dem. Passkeys er bedre endnu — der er ikke noget kodeord at stjæle.

Slå to-faktor til — helst ikke på SMS. En app eller en fysisk nøgle er markant sikrere end en kode på SMS, som kan opsnappes ved at overtage dit telefonnummer.

Opdatér alt, også routeren. De fleste indbrud sker gennem huller der har været kendt og lappet i månedsvis. Automatiske opdateringer på telefon, computer og browser koster ingenting og lukker det meste.

Ring selv tilbage. Ingen bank, myndighed eller teleselskab beder dig flytte penge, oplyse en kode eller installere fjernstyring. Får du et opkald der haster, så læg på og ring op på det nummer der står bag på dit kort. Hastværk er selve våbnet — følelsen af ikke at have tid til at tænke.

Aftal et kodeord i familien. Med stemmekloning er "hej mor"-svindel blevet svær at gennemskue. Et ord som kun I kender, afgør sagen på to sekunder.

Hold øje med kontoen. Slå notifikation til ved hver transaktion. Jo hurtigere du opdager misbrug, jo større er chancen for at få pengene tilbage.

Det vigtigste råd

Du skal ikke være uigennemtrængelig — du skal være dyrere at bryde ind hos end den næste. De fleste angreb er automatiserede og går efter det løse. Unikke kodeord, to-faktor, opdateringer og en backup der ikke kan nås fra maskinen får dig forbi langt de fleste.

Kilder

• Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab — trusselsvurderingen "Cybertruslen mod Danmark 2025" og trusselsniveauerne
• Det Kriminalpræventive Råd — antallet af danskere ramt af digital svindel og de gennemsnitlige tab
• Black Kite — den globale ransomware-opgørelse for april 2025 til marts 2026
• World Economic Forum Global Cybersecurity Outlook 2026 — tallene for deepfake-angreb og stigningen i phishing