Et gen, en sprøjte og et par ravgule briller gav seks blinde mere lys
Resultatet er ikke syn. Det er lys. Og det er mere, end det lyder som.
Hvad de gjorde
Retinitis pigmentosa ødelægger øjets lysfølsomme celler. Men når de er væk, er der stadig et lag tilbage: ganglieceller, der normalt bare sender signalet videre til hjernen. Idéen er at gøre dem lysfølsomme i stedet.
Hver deltager fik én indsprøjtning i det dårligst seende øje med opskriften på ChrimsonR, et protein der reagerer på ravgult lys. Derefter får man briller med kamera, som omsætter det, kameraet ser, til pulser af ravgult lys ind i øjet.
Tallene, uden rundning opad
- 10 patienter i første kliniske kohorte
- 7 af 10 blev mere lysfølsomme, og 6 nåede den grænse, forskerne på forhånd havde defineret som klinisk meningsfuld
- 4 af de 8, der gennemførte adfærdstestene, blev bedre til at opdage eller lokalisere genstande
- Flere blev bedre til at finde en døråbning eller følge en linje — med brillerne på
- Hjernemålinger viste signaler, der svarer til synsinformation, som når frem til synsbarken
Det primære endepunkt var sikkerhed. De fleste øjenbivirkninger var milde eller moderate. Én alvorlig hændelse opstod lige efter indsprøjtningen og forsvandt inden for minutter.
Og grænsen, som forskerne selv trækker: ingen fik normalt syn tilbage. Ingen kunne læse eller genkende ansigter.
Hvem der står bag
Studiet blev offentliggjort i New England Journal of Medicine den 8. oktober 2026 og ledes af José-Alain Sahel fra University of Pittsburgh og Botond Roska fra Institute of Molecular and Clinical Ophthalmology i Basel. GenSight Biologics i Paris, der er børsnoteret på Euronext, deltog i studiet og er blandt finansieringskilderne — værd at vide, når man læser tallene.
Det interessante er princippet. Retinitis pigmentosa kan skyldes mutationer i over 100 forskellige gener, og metoden er ligeglad med hvilket — den arbejder på de celler, der er tilbage. Andenforfatter Stefan Futterknecht kalder det en vigtig milepæl. En milepæl, bemærk, ikke en ankomst.