DNA fra 14 millioner genstande skal fortælle om fremtidens natur
Et herbarieark fra 1830 ser ikke ud som videnskabeligt udstyr. Det er en presset plante, et stykke pap og en håndskrevet seddel. Men der sidder DNA i bladet, og det er det, Statens Naturhistoriske Museum nu skal have et laboratorium til at læse.
Museet offentliggjorde 22. oktober en bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden til det, museet kalder Danmarks første forskningslaboratorium for museomics — altså analyse af DNA fra planter, dyr og svampe i naturhistoriske samlinger.
Samlingen som tidsmaskine
Museets samlinger rummer efter egen opgørelse mere end 14 millioner genstande og strækker sig over flere hundrede år. Pointen ved at læse DNA fra dem er tidsdybden: en nutidig prøve fortæller, hvordan naturen ser ud nu, mens en skuffe med insekter fra 1800-tallet fortæller, hvordan den så ud før.
Projektleder er Natasha de Vere, professor og kurator for botanik. Hun vil selv bruge faciliteterne på Arktis:
"Jeg er særligt interesseret i at undersøge, hvordan klimaforandringer har påvirket samspillet mellem arktiske planter og deres bestøvere gennem de seneste to århundreder."
Et andet spor i projektet er DNA fra historiske fisk og havpattedyr, som skal bruges til at følge biodiversiteten i havområder under pres.
Hvad der ikke står
Laboratoriet findes ikke endnu. Museet skriver, at faciliteterne etableres som en del af det nye museum og forventes at være klar inden udgangen af 2026 — altså om godt to måneder. Pressemeddelelsen oplyser hverken bevillingens løbetid, antallet af stillinger eller hvor stor en del af de 14 millioner genstande der realistisk kan analyseres. Den nævner heller ikke det oplagte forbehold: DNA i 200 år gamle prøver er nedbrudt, og hvor meget der kan læses, varierer fra genstand til genstand.
Alle tal og formuleringer ovenfor er museets og fondens egne. Der er ingen resultater at bedømme endnu — kun et laboratorium, der skal bygges, og et arkiv, der har stået og ventet i to århundreder.