← Tilbage til Blog

Din PC er dit ansvar — byg din egen vagtpost, og byg den igen hver måned

Af Janus Vittrup

Der kører i dette øjeblik omkring 280 processer på min PC. Indtil for nylig kunne jeg ikke have redegjort for ret mange af dem.

Det har man længe kunnet slippe af sted med. Antivirus kørte i baggrunden, IT-afdelingen eller producenten tog sig af resten, og hvis noget gik galt, var det nogens andens problem. Den tid er ved at være forbi.

Ansvaret flytter ned til den enkelte

Mere og mere af det, der kører på vores maskiner, er noget, vi selv har sat i gang — ofte uden helt at vide det. Vi installerer værktøjer med én kommando, vi lader udvidelser og plugins hente afhængigheder, og vi giver i stigende grad AI-agenter lov til at installere programmer, starte scripts og lægge opgaver i baggrunden på vores vegne. Agenten arbejder med mine rettigheder. Det, den sætter i gang, er mit ansvar.

Samtidig bliver den gamle sikkerhedsmodel tyndere. En antivirus kan fange kendt skadelig software, men den ved ikke, om det script, der starter skjult hver gang jeg logger på, er noget jeg selv har bedt om — eller noget jeg har glemt. Det er der kun én, der kan svare på: mig.

Ansvar uden overblik er bare skyld. Hvis jeg skal tage ansvaret, må jeg også kunne se, hvad der foregår.

Så jeg byggede min egen vagtpost

Jeg har lavet et lille Windows-program, ProcSentinel. Det er skrevet i C# og bruger ingen eksterne pakker — kun Windows' egne funktioner, PowerShells indbyggede Defender-kommandoer og Defenders kommandolinjeværktøj. Det beder om administratorrettigheder ved opstart, fordi systemprocesser og netværkstrafik pr. proces kun kan læses sådan.

Hvad min version undersøger

1. Alle kørende processer — kendte og ukendte. For hver proces finder programmet filen på disken og tjekker dens digitale signatur: er den signeret direkte i filen, via Windows' signaturkatalog (sådan er de fleste Windows-filer signeret), som Store-app — eller slet ikke? Processerne deles i kendte (Windows-kernen, Microsoft, kendte udgivere som Intel, NVIDIA, Google, eller noget jeg selv har markeret som betroet) og ukendte. Hver proces får en vurdering — høj, mellem, lav eller OK — og en begrundelse:

  • usigneret fil eller ugyldig signatur
  • kører fra Temp- eller Downloads-mappen
  • et Windows-navn som svchost.exe eller lsass.exe, der ligger et forkert sted — et klassisk forklædningstrick
  • usigneret program med netværksforbindelser

2. Kommandolinjen. Også et helt legitimt Microsoft-program kan misbruges. Derfor læser programmet hver proces' kommandolinje og leder efter mønstre, angribere bruger: kodet PowerShell, PowerShell i skjult vindue der omgår sikkerhedspolitikken, kode der hentes fra nettet, og Windows-værktøjer som mshta, certutil, regsvr32 og bitsadmin brugt til at hente eller afvikle kode.

3. Netværk pr. proces. Hvilke processer har forbindelser ud, hvor mange bytes de har sendt og modtaget, og til hvem — med navneopslag, så en IP-adresse bliver til et genkendeligt værtsnavn. Plus trafikken pr. netværkskort, så man kan se, om det er wifi eller kabel.

4. Autostart. Alt, der starter med Windows fra registreringsdatabasens Run-nøgler og startmapperne — med signaturtjek af det, der faktisk startes.

5. Skjulte processer. Det her er den mest interessante del. Et program, der vil skjule sig, forfalsker typisk Windows' procesliste. Men det er svært at lyve over for alle kilder på én gang. Derfor sammenligner ProcSentinel fire uafhængige synsvinkler:

  • Windows' almindelige procesliste
  • et direkte opslag i kernen af hvert eneste proces-ID — over 30.000 opslag
  • WMI, som henter listen gennem en anden vej
  • ejerne af netværksforbindelser, som netværksdriveren kender

En proces, der findes i én synsvinkel men mangler i en anden, er skjult. Programmet skelner også mellem rigtigt skjulte processer og helt normale afsluttede processer, som et andet program blot holder fast i.

6. Skjult opstart. Ud over Run-nøglerne gemmer skadelig software sig gerne andre steder:

  • Planlagte opgaver — inklusive et kendt trick, hvor man fjerner opgavens sikkerhedsbeskrivelse i registreringsdatabasen, så den forsvinder fra opgavelisten men stadig kører. ProcSentinel læser registreringsdatabasen direkte og sammenligner.
  • Tjenester og drivere — også dem, der står i registreringsdatabasen uden at Windows' tjenestestyring kender dem, og signaturen på deres filer. For tjenester, der kører i en fælles svchost, tjekkes den DLL, der rent faktisk indlæses.
  • WMI-abonnementer — en lidt obskur måde at få kode startet ved en hændelse, som næsten kun bruges af angribere.

7. Microsoft Defender. Status (er antivirus og realtidsbeskyttelse slået til, hvor gamle er definitionerne, hvornår var sidste fulde scanning), hele trusselshistorikken, og mulighed for at lade Defender scanne alle ukendte filer — uden at slette noget automatisk. Er der mistanke om noget, der gemmer sig dybt, er der en knap til en Defender Offline-scanning, som genstarter PC'en og scanner, før Windows starter.

Til sidst gemmer programmet hele undersøgelsen som én JSON-fil. Det er den, der gør analysen mulig.

Hvordan Claude hjælper med analysen

Et program kan samle data. Men nogen skal stadig vurdere, om en usigneret fil er et problem, eller om en "skjult" opgave bare er et levn fra en Windows-opdatering. Det er her, jeg bruger Claude.

I mappen med rapporterne ligger en instruktionsfil, som Claude læser, når jeg starter den derfra. Den beskriver fremgangsmåden, rapportens format — og en baseline: en liste over alt det, vi allerede har undersøgt og fundet i orden. Hver måned gør Claude så dette:

  1. Læser den nyeste rapport og tjekker, at den er kørt som administrator — ellers bliver jeg bedt om at køre den igen.
  2. Sammenligner med sidste måned og med baselinen, så kun det nye eller ændrede bliver fremhævet. Det er forskellen på en liste med 40 fund og en rapport med de to, der faktisk betyder noget.
  3. Undersøger det ukendte i stedet for at dømme det. Claude tjekker filens signatur og versionsoplysninger, hvilken mappe den ligger i, og hvad den starter — og lader Defender scanne den.
  4. Forklarer og foreslår, men ændrer intet uden mit udtrykkelige ja. Når jeg siger ja, laves der først en sikkerhedskopi og et gendannelsesscript, og ting slås hellere fra end slettes.
  5. Opdaterer baselinen, så næste måneds tjek bygger videre.

Tre eksempler fra mit første tjek:

  • En planlagt opgave startede PowerShell i et skjult vindue og kørte en task.bat — et mønster, der godt kunne være skadeligt. Claude fulgte kæden: batch-filen startede en task.exe, som er gyldigt signeret af Intel. Det var Intels brugsstatistik. Ikke farligt — men heller ikke noget, jeg havde brug for, så den blev slået fra, med et script til at sætte den tilbage.
  • To af mine egne scripts startede stadig skjult ved hver opstart, længe efter at jeg var færdig med dem. De blev flyttet ud af startmappen — ikke slettet.
  • Den første version af programmet kaldte 37 af Windows' egne planlagte opgaver for mistænkelige. Claude fandt ud af, at det var rester i registreringsdatabasen efter opgaver, Windows selv havde fjernet, og rettede programmet, så det skelner. Det samme skete med tre Windows-tjenester, som Windows bevidst skjuler for almindelige brugere.

Det sidste eksempel er vigtigt. Et sikkerhedsværktøj, der råber "ulv" for ofte, bliver ignoreret. Analysen er lige så meget at fjerne de falske alarmer som at finde de rigtige.

Resultatet af første tjek: ingen malware og ingen skjulte processer — men en håndfuld ting, jeg burde have vidst, og som nu er ryddet op.

Pointen er ikke værktøjet — det er vanen

Her er det vigtigste i indlægget: Byg dit eget — og byg en ny version af det mindst én gang om måneden.

Hvorfor?

  • Angrebsteknikkerne ændrer sig hele tiden. Nye måder at skjule processer på og nye steder at gemme opstart dukker op løbende. Et værktøj, der blev skrevet én gang og så lagt hen, bliver langsomt blindt.
  • Windows ændrer sig også. Opdateringer tilføjer og fjerner tjenester og filer. Et værktøj, der ikke følger med, giver falske alarmer — og så holder man op med at læse dem.
  • Et værktøj, ingen andre har, er svært at snyde. Skadelig software leder efter de kendte sikkerhedsværktøjer og forsøger at slå dem fra eller narre dem. Et program, du selv har skrevet, og som skifter hver måned, står ikke på nogens liste.
  • Du forstår, hvad du kører. Når du selv bygger det, ved du præcist, hvad det tjekker. Jo kortere forsyningskæde, jo færre steder kan noget smutte ind.

Derfor deler jeg heller ikke min kode. Den er ikke hemmelig — men idéen er netop, at din version ikke ligner min.

Det lyder som meget arbejde, men det er det ikke længere. Med en AI-assistent er det et par timers arbejde at bygge en ny version, og det er netop det, der gør vanen realistisk. Det samme værktøj, der gør det let at sætte ting i gang på sin PC, gør det også let at holde øje med dem.

En månedlig rutine

  1. Læs op på, hvilke nye teknikker til at skjule processer og starte kode automatisk der er dukket op.
  2. Tilføj mindst ét nyt tjek — og fjern de tjek, der kun larmer.
  3. Byg, kør som administrator, og gem en rapport.
  4. Lad din AI-assistent sammenligne med sidste måned og undersøge alt, der er nyt.
  5. Kør en fuld Defender-scanning — eller en Defender Offline-scanning, hvis noget ser mærkeligt ud.

Vi får mere frihed til at sætte ting i gang på vores egne maskiner. Prisen er, at vi også selv skal holde øje. Det er ikke værre end at låse sin dør — men man skal huske at gøre det.

Flere indlæg

Se alle indlæg fra bloggen.

Alle indlæg